Amerikanske MTT Turbine Vehicles har skohornet en Rolls-Royce Allison turbinemotor med 320 hk ind i et motorcykelstel. Topfart: 400 km/t - hvis man ellers kan holde sig fast.
Drejningsmomentet er på solide 576 Nm. Naturligvis er der enkelte entusiaster, for hvem det ikke er nok. Men det er der råd for: En specialudgave med 420 hk og et drejningsmoment på 680 Nm, skriver Automotto. MTT Turbine Superbike, som motorcyklen hedder, er udstyret med 17" hjul i kulfiber, aluminiumsramme, computerstyret tænding, Brembo-bremser og en automatgearkasse med to trin: Piloten har nok rigeligt med at styre raketten, så gearene må passe sig selv. Brændstoffet hedder diesel. Prisen? 980.000 kr. i USA uden noget der minder om danske afgifter - men så kan du også få den specialbygget på 12 uger. Se MTT Turbine Vehicles hjemmeside her
|